Vi er alle naboer – Kernefortællinger fra Brøndbyvester er et visuelt fortælleprojekt, der gennem portrætbilleder og korte tekster, forsøger at indfange den lokale ånd og unikke karakter, som i høj grad skyldes de mennesker, der til dagligt lever, bor og arbejder i Brøndbyvester. Projektet blev igangsat i september 2022 i forbindelse med åbningen af Kernen og udfolder sig løbende her på hjemmesiden, sociale medier – og på sigt som bog.
Ingelise: "Det var jo haven, vi faldt for. Du faldt for haven, fordi den var så stor. Han er faktisk havemand, og ville have været gartner, men blev ikke gartner. Læste på universitetet i stedet for. Men jeg har også grønne fingre, jeg er også havemand. Det er næsten 30 år siden. Vi tog hele indmaden ud af huset, så vi havde himmel foroven og jord forneden. Og så har vi ellers renoveret og overalt." Bent: "Jaa det er måske ikke så interessant for andre at vide vel".
Ingelise: "Vi skal til fest i dag. Vi skal ud ad døren klokken halv fem. Vi skal til idrætsfest. Vores idrætsforening holder fest nede i Møllen". Bent: "Det er IMS. Idræt, motion og samfund. Er det ikke kun for pensionister eller hvad?". Ingelise: "Nej det er da for alle dem, der er medlem". Bent: "Ja men det er pensionister". Ingelise: "Der er også yngre med, og førtidspensionister og unge". Bent: "Ja ja men det er også pensionister. Ingelise: "Jeg tror da, at alle må komme med. Alle kan komme". Bent: "ja ja det tror jeg ikke". Ingelise: "Nej det spørger vi så om. Vi går til gymnastik om tirsdagen og jeg går til badminton. Der er mange ting". Bent: "Der er tennis. Der er grupper, der går". Ingelise: "Og cykler og løber".
Ingelise: "Vi bor lige i kernen af det hele, og Kernen ligger lige derovre, og vi bor her, og Brøndby Stadion er lige der, og skoven er der. Vi har det hele. Jeg elsker at cykle gennem skoven. Vi bruger slet ikke bilen her. Vi cykler til Brøndby Strand og til Hvidovre, Rødovre, Glostrup. Vi cykler i hele området". Bent: "Og der er Brøndbyvester Skole eller privatskole, hvis man hellere vil det. Og Glostrup Station er lige nær ved. Selve området er meget centralt. Der er også nogen, som er stoppet oppe ved vejen her, nogen med barnevogne, og spurgt om vi snart skulle sælge. Det har vi lagt mærke til, at hver gang der bliver solgt nogle huse her, så er det familier med børn, der flytter ind. De kan gå lige til skolerne".
Ingelise: "Vi har et super naboskab". Bent: "Ja vi har et super naboskab særligt med dem lige heromkring. Ingelise sørger altid for, at vi får et godt naboskab. Sådan fire fem gange om året, kom vi jo sammen til aftenshow, hvor vi lige hyggede os lidt med lidt socialt og lidt at spise, og så skulle vi spille og synge. Men det døde bare ud". Ingelise: "Det kommer til vinter igen".
Ingelise: "Vi har tænkt, at vi vil blive her. Og så få noget hjælp til nogle ting, når vi ikke kan klare det mere. Med vinduerne og haven". Bent: "Vi flytter sgu nok ikke fra området". Ingelise: "Så skal vi bæres væk herfra. Vi prøver. Det holder også gang i én, når man er ældre, at der er noget at gå og lave hele tiden. Vi elsker at gå og rode med blomster og planter. Og elsker også at holde det, så det ser pænt ud. Vi har også tænkt, at vi skulle have åben have måske. Det er der mange der spørger, om hvorfor vi ikke har."
Bent og Ingelise
Brøndbyvester
Lissie: ”Mine forældre kom ude fra Amager, og så fik min far arbejde på Kirks Telefonfabrikkerne, som lå her i gamle dage. Der var jo ikke så meget byggeri herude, men de fik lejlighed på Kirkebjerg Allé nede i nummer 121, hvor min mor kunne se ud over marker - hun var ikke så glad for det. Der var jo næsten ikke noget. Men så købte de en grund over på Kirkebakken, og de fik så tre unger, og så byggede de så, og da jeg var 5, så flyttede vi i hus. Og der boede de så til det sidste.
Christian: Jeg er ikke født i Brøndby, jeg er født i Glostrup. Lissie: Det er ikke så langt fra. Christian: Dengang havde Glostrup og Brøndby samme postnummer. Lissie: Når man tænker over det, er det jo lidt sjovt, at man egentlig ikke er kommet videre. Din søster flyttede til England, hvor vi overvejede at fremleje lejligheden og tage et par år i lejligheden, men ej det droppede vi.
Lissie: Vi gik på samme skole i Brøndbyvester, men vi kendte ikke hinanden. Du gik på tekniker, og jeg gik i almindelig skole og ville egentlig tidligt ud af skolen. Jeg havde egentlig ikke lyst. Det var ikke så populært. Christian: Så fik du et tilbud om, at du kunne komme over på Tjørnehøjskolen, som i dag faktisk også hedder Brøndbyvester Skole. Lissie: Den lå nede i gamle Brøndbyvester. Du kom fra at stå på to rækker, til en skole hvor du selv bestemte. Hvis ikke du havde lyst til at være i klasselokalet, jamen så kunne du gå. Christian: Jeg gik jo ovre på Brøndbyvester Skole, hvor vi stod i rækker og alt det der. Lissie: Det var en moderne skole. Vi gik jo i niende klasse, så vi kunne godt nogenlunde se det fornuftige, men det kunne de små jo ikke. De hang ud ad vinduerne i armene. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det må have været sidst i 60’erne, hvor der pludselig skulle ske så meget.
Lissie: Vi lærte hinanden at kende i ungdomsklubberne. Du måtte kun være der, til man fyldte 18. Så var der den der Tjørnehøjgaard, som stod tom, og den ville vi have. Ikke noget med at sove der, men i dagtimerne var vi der. Der fik vi Borgmesteren Keld Rasmussen i tale, og han kom også derned. Det kom i aviserne og alt muligt, og vi fik den, Tjørnehøjgaard. På betingelse af, at der kom en leder, og der kom voksent personale, så vi kunne blive undervist i nogle ting. Vi syede selv betræk til møbler, indrettede og malede. Christian: Vi lavede værksted til biler, motorcykler og knallerter, og hvad vi ellers havde. Lissie: Og der kom faktisk også ølbevilling, altså på en ordentlig måde. Christian: Der blev sat nogle til at passe det, altså nogle voksne. Lissie: Det var lidt svært at holde fester og have bands, for det ligger jo lige i en bebyggelse, så der skulle være lukket og slukket på et fornuftigt tidspunkt. Men så var det, at vi gik over på Hovsa, og der mødte jeg ham (peger på Christian).
Lissie: Hvorfor det hedder Hovsa, er jo fordi, at ejeren fik en hund, der hed Hovsa. Christian: Det var en Sankt Bernards hund. Der var faktisk to. Den gamle døde og så fik de nogle nye, som alle hed Hovsa.".
Christian og Lissie
Kirkebjerg Allé
”Det, der er godt herude, er vores naboskab os butikker imellem. F.eks. dyrehandlen lige ovre på den anden side. Der har vi det rigtig godt - og vi snakker rigtig meget sammen. Det er en god ting. Og der er mange gode stamkunder. Der er meget liv hele tiden. Det er både almindelige kunder og håndværkere, som kommer for de gode tilbud.”.
Martin
Kirkebjerg Bydelscenter
”Selve klinikken har ligget i 32 år, og jeg har haft den siden juli 2017. Jeg blev udlært i 2016, og så kørte jeg ud til dem, der ikke kunne komme ind i klinikkerne. Og så ringede ejeren herfra og sagde: Janne, kan du hjælpe mig – kan du hjælpe mig fra på mandag af og i et par uger? Så svarede jeg – ja, det kan jeg godt – og så har jeg været her lige siden. Jeg kører stadig ud en gang om ugen til alle de ældre, der ikke kan komme ind i klinikken.
Lige her ligger vi jo fantastisk. Det er jo fantastiske omgivelser. Der kommer jo folk hele tiden fra bageren, tøjrensen, kiosken og så videre.
Jeg tror aldrig, jeg vil væk fra Brøndby. Her er hyggeligt. Alle kender alle. Især der hvor vi bor.
Mine kunder kommer mange steder fra – Brøndbyøster, Brøndby Strand, Brøndbyvester, Vallensbæk og Vanløse. Der er mange, der arbejder her i området, så mange gange kommer folk om morgenen inden arbejde, i frokosttiden eller efter arbejde. Kunderne er med til at diktere tiderne, og det gør også, at der kommer så mange, fordi vi er så fleksible.
Jeg kan rigtig gode lide, når der kommer kunder herind, som har boet i området altid. De kan jo sidde og fortælle fuldstændig billedagtigt, hvordan der har set ud før i tiden. Så det er historierne fra det her område - jeg kender det jo kun fra nyere tid – som jeg elsker, når de kommer og fortæller.”.
Janne
Indehaver af Fod i Balance
Kirkebjerg Torv
”Mosaikhjørnet er en familievirksomhed, og vi har været her siden 1984. Det er en virksomhed, der er startet af mine forældre i ’63, så lige om lidt har vi 60-års jubilæum. Så vi har ligget her siden ’84, og jeg har også været med som barn. Vi har butikken her, og så har vi et lager lidt længere nede ad vejen. Området har jo været et stort industriområde, som længe har været undervejs til at blive beboelse - så det er lidt en omvæltning, og lige nu bor vi lidt midt i en byggeplads.
‘What you see is what you get’ - Vi har meget med lokalsamfundets håndværkere at gøre, og der er en spade en spade. Her er en løs jargon og en hyggelig stemning.
Der er et andet perspektiv som familievirksomhed. Man har de lange briller på og man tænker langsigtet. Det er ikke noget med at handle hurtigt nu og her. Vi har det her – og det er fint, som det er”.
Tanja
Indehaver af Mosaikhjørnet
Kirkebjerg Parkvej
”Jeg er her på Kirkebjerg Torv hver 14. torsdag i ulige uger. Ved I, hvorfor jeg er så vittig? Det er fordi, jeg lige har siddet og set Victor Borge. Hold kæft, hvor han var sjov. Jeg har været på St. Croix, og der kom jeg på hans stamværthus, der hed Top Hat. Af værtinden fik jeg at vide, at han boede på Bjerggade nummer 52. Så gik jeg ned på Bjerggade nummer 52 og bankede på, men der kom ikke nogen ud, desværre. Fordi jeg ville have lavet en kontrakt med ham, fordi jeg var formand for Ramsø Musikhus på daværende tidspunkt. Men han var syg og lå i Californien og var dårlig.
Det er nogle hyggelige mennesker, der kommer her. Og det er pissehamrede provinsielt. Jeg troede Brøndby var sådan lidt københavneragtigt. Det er det ikke. De er fuldstændig nede på jorden. Det kan jeg godt lide. Jeg er blevet vaccineret mod at handle øst for Valbybakke. Jeg stod inde på Frederiksberg med 12 kg ost og gav smagsprøver, og så siger damen – nej, hvor smager det godt. Kan jeg bede om 100g? – I Brøndby beder man om et 14 dages-stykke.
Jeg er lidt anderledes end de fleste, for jeg spørger gerne, hvad er det, I skal have at spise forinden I skal have ost. Og så skal de jo både have sild, tarteletter og det ene og det andet og jeg skal komme efter dig. Og så siger jeg, jamen så kan I jo ikke spise mere. Så foreslår jeg dem for eksempel, at de køber et stykke af denne her og til den ost, der drikker man sådan en rom her. Udover ost, så er jeg god til vin og spiritus og jeg er god til at connecte de to. Jeg har alt med til en god fest.”.
Knud
Indehaver af Osteknuden
Kirkebjerg Torv
”Vi har desværre haft en bølge af tyveri især siden det nye år. Og butikkerne ved siden af har samme problem. Så sådan er her også. Der er jo mange glade mennesker herude men vi har også rigtig mange af dem, der især lige for tiden har lidt længere fingre. Vi butikker prøver at tale sammen på tværs og advare hinanden om potentielle tyve. Men vi må jo ikke dele billeder eller videoovervågning. Vi må give en mundtlig beskrivelse.
Men ellers er her hyggeligt, og vi har mange glade kunder. Der er jo rigtig meget nybyggeri herude, så der bliver udviklet rigtig meget. Så egentlig er det hyggeligt nok at være her men her er også bare nogle rødder.”.
Cille
Butiksbestyrer
Maxi Zoo
”Jeg er vokset op i Vallensbæk, så det er ikke så langt herfra. Men det er lidt tilfældigt, at jeg er landet lige her. Jeg fik tilbudt en lejlighed her, og det passede med, at jeg flyttede sammen med min kæreste – nu kone – vi er jo gift nu. Så vi har boet her siden januar sidste år ovre på Tranevænget. Det er vi meget glade for.
Det er jo Vestegnen. Vi er sådan meget nemme at gå til her – ligefremme- så what you see is what you get-typer af alle mulige typer, men det er meget sådan, vi er.
Min kone er fra Mors, Thy, hvor man går meget op i naturen, og at der er plads til en - at man kan gå ud i en skov. Og det var hun lidt overrasket over, at sådan er det jo egentlig også her. Brøndbyskoven – det er faktisk ret hyggeligt. Og der hvor vi bor, om sommeren, når solen skinner, så har man faktisk lidt samme følelse - selvom man er i byen. Brøndby kan også noget.”.
Oliver
Tranevænget
”Min datter styrer stedet. Vi har ejet stedet i 10 år. Vi ville ikke være her, hvis der ikke var gode mennesker. Mange af naboerne kommer her og spiser deres mad. Og hygger. Unge mennesker kommer her og børn fra skolen kommer her og spørger om tyggegummi.”.
Arif
Købmandsgårdens Pizza House
”For mig at se er det her stadig en landsby, som vi holder lidt gang i. Og det vil sige, at vi tænker meget på det nære, vi tænker meget på det med dialog, at snakke, kæle hunden, der kommer forbi, give en goodiebag - og ungerne skal have karameller eller vingummier. Vi prøver meget at være til stede i det. Det her med at smile til hinanden og sige godmorgen – det gør en forskel for nogle.
Højdepunkterne her har i flere år været vores kulturnætter, som har været helt fantastiske. Vi står her og binder buketter, og om man er 3 år gammel og skal have en taburet, eller man er 78 og aldrig har set en tulipan, så står vi alle sammen og skal lave det samme, og der er en fest og et leben, som gør, at jeg bliver helt varm indeni, når vi skal lave de her seancer. Det har været lidt på vågeblus, fordi der har været corona. Jeg har ikke turde få så mange mennesker ind i forretningen. Som for alle andre, har det været en tid fyldt med valg og fravalg. Men nu starter vi op igen denne oktober, og så giver vi den én over nakken, og det synes jeg er fantastisk. Og man kan godt stå som indehaver og tænke, hvor er de mennesker til dagligt, for der er dælme mange. Og der kommer musik og man kan prøve noget. Det synes jeg jo er vigtigt. Det kan i hvert fald give en sammenhæng og en respekt omkring det virke, jeg har. Her kan folk få lov til at prøve at binde en buket, så folk er glade. Og senere på aftenen er de mere glade, for da har folk måske fået lidt væske, men i god ro og orden, og i, synes jeg, kærlighed til hinanden og respekt omkring det hele.
Jeg bor bag Glostrup Kirke, så jeg er næsten på hjemmebane, jeg er nabo til Brøndbyvester. Og jeg er egentlig bondefødt, plejet og opdraget fra Herstedøster - så jeg synes, at det er sådan her man skal være jo. Jeg synes, vi skal interessere os for hinanden, passe på hinanden, deltage i hinanden, og det er jo nemt for mig, fordi jeg har jo en forretningsform, hvor jeg ekspederer og interesserer mig for mine kunder. Det med at spørge ind til, hvordan gik det med buketten sidste gang, hvordan går det med den og den. Livets faser er vi jo viklet ind i.”.
Birgit, indehaver
Blomster Hexeriet, Kirkebjerg Torv
”Jeg har boet i Brøndbyvester i 30 år, eller det må være mere, for jeg har kendt min mand i 30 år, og jeg fik slæbt ham herud omkring.
Jeg kan godt lide Brøndby. Jeg er faktisk ret stolt af at være fra Brøndby. Men jeg er også ked af at være fra Brøndby, for det er lige meget, hvor man kommer hen, så siger folk ’oh my god, er du fra Vestegnen’. Ja, det er jeg. Men vi er faktisk rigtig gode og dygtige til mange ting herude.
Jeg er sådan en type, der godt kan lide at vide, hvad der skal ske. Jeg har ikke behov for udfordringer. Jeg kan godt lide, at jeg kommer fra Brøndby. Fair nok, jeg er ikke kommet længere. Jeg synes, der er fedt herude. Det synes jeg. Jeg kan godt lide, at der er grønne områder. Jeg kan godt lide, at vi ikke har særlig langt til vandet. Vi har masser af skov. Og alligevel er vi ikke særligt langt væk fra København. Jeg synes faktisk, at det er et super fedt sted. Derfor er jeg blevet.
Det, der er så fantastisk ved vores butik, det er, at vi elsker at gå på arbejde. Det er drønhårdt, men det er virkelig fedt. Jeg synes, at jeg har optur hver dag, også selvom, at jeg skal trøste én, som lige har været på kirkegården og lægge en blomst, men så kan vi snakke om det sammen, fordi det var en person, som jeg kendte. Fordi de kom her hånd i hånd. Jeg er vild med mit arbejde. Jeg har også udleveret kaffe til en, som skulle ind og sidde bagved, fordi han havde vundet 10 millioner i lotto, som han skulle ned med i banken. Hvor han sagde, at det havde han ikke tid til. Jeg sagde: I dag har du, fordi hvis ikke du får en kop kaffe inden og venter til at banken åbner, så kan du risikere at tabe de her penge, og så er de ikke noget værd. Du ved, kom ind og få en kop kaffe, så snakker vi lige om det. Og du ved, det er sådan det går, og jeg elsker det.”.
Maj
Kirkebjerg Kiosken, Kirkebjerg Torv
”Jeg har boet i Brøndbyvester i 55 år. Jeg kom som ganske ung mor, og så slog vi os ned i Brøndbyvester og slog rødder her. I Brøndbyvester Landsby - faktisk der hvor Hovsa ligger i dag. Jeg har boet i det her kompleks i 10 år, og jeg synes stadig jeg er ny tilflytter.
Brøndbyvester er på et eller andet plan smørhullet, fordi det er der, jeg kom til i sin tid. Vi har skoven i nærheden, vi har volden, som er smadderspændende, og så har vi Vallensbæk Mose og vi har Damhussøen ikke så langt herfra. Og så er der jo Brøndby Strand. Jeg er blevet mere og mere glad for Brøndby Strand. Der er nogle dejlige indsøer.
Jeg er jo glad. Jeg har jo slået rødder her. Jeg har jo fået lidt ejerskab til kommunen her og også alle de ting, jeg laver her. Jeg er frivillig i kommunen. Jeg er ikke kendt, men der er mange, der kender mig på grund af mit frivillige arbejde. Jeg har fået Brøndby Gåbuddies op at stå. Mandag er min faste gådag. Og hver tirsdag går jeg med en gruppe demente borgere og så går jeg en gang om måneden med de pårørende.
Jeg havde en partner, som havde et lidt sort sind, og så kunne jeg se på ham, at når vi var ude at gå, så lige pludselig, når vi var kommet godt i gang, så skete der noget andet. Han blev syg hen ad vejen, og jeg kunne se, at det der holdt ham i gang, det var, når vi var ude og at gå. Det var han rigtig glad for. Og så døde han. Og så tænkte jeg, nu skal vi have nogle gåhold op at stå. Vi skal have nogle flere raske folk i kommunen. Det var faktisk meningen, at vi skulle gå os raske. Det ved jeg så ikke, om vi gør, for så får man dårlige knæ og så videre. Der er altid et eller andet. Men det der netværk, man får, ikke at man skal ud og søge nye venskaber, men det er dejligt at lære nogle mennesker at kende. Nogle gange får vi altså nogle gode snakke. Ja, sådan er det. Det startede for 3 år siden. Og nogle er dem, der var med fra starten, er stadig med, og er så også blevet tovholdere for nogle andre hold.
Jeg har efterlyst om der er andre, der også vil lave nogle ture. Også om søndagen måske, eller længere væk. Det kan være lidt op ad bakke at få nogle i Brøndby Kommune ud af Brøndby.
Alle må komme. Og unge må gerne lave et hold for unge og så videre. Det ville være helt optimalt.
Jeg synes, det er sjovt, når man har gået nogle ture, og nogen siger: Her har jeg aldrig været før. Og specielt i mandags – der er lavet sådan en støjvold på den anden side af Brøndbyøstervej, og der er lavet en vandresti og når du går på den, så har du en udsigt udover København, højhusene og alt muligt - der var der flere, der sagde: gud, her har vi aldrig været før. Så var der én, der sagde: Jamen, det er derfor, at det er så godt at gå de ture her, for så får man set noget, man ikke troede eksisterede.”.
Lillian
Gåbuddies
