Jakob Sveistrup, Jasmin Gabay og Dennis Flacheberg gentager den store julesucces fra sidste år og gæster igen Kernen med en fantastisk julekoncert
Julen er en hel særlig tid. Fyldt med traditioner, hvor særligt musikken genkalder minder og skaber juleglæde til alle aldre.
Oplev Jakob Sveistrup og Jasmin Gabay - to fænomenale sangere - synge sig gennem nogle af deres absolutte yndlingsjuleklassikkere. De vil lufte både salmer, traditionelle julesange og ikke mindst fortolke nogle af deres største pop og soul julefavoritter på både engelsk og dansk.
Gabay og Sveistrup har begge rødder i soul og Gospelmusikken, så de komplementerer hinanden på en helt unik måde. Med sig har de to solister deres guitarist og kapelmester Dennis Flacheberg, som vil gøre sit ypperste for at få de to stemmer til at smelte sammen i skøn forening.
De tre har et fælles ønske om at levere en hyggelig koncert, skabe glæde og smil samt lade lytteren slippe julestressen for en stund, puste ud og læne sig tilbage i sædet og blive underholdt. Vi glæder os til en fortryllende aften i Kernens intime koncertsal.
Vi glæder os til en fortryllende aften i Kernens intime koncertsal.
Om kunstnerne:
Jakob Sveistrup – soulsanger fra Odense med begge ben plantet solidt på de danske musikscene. 5 albums i rygsækken, et hav af koncerter som solist med eget band samt eget pladeselskab. Vinder af det danske Melodi Grand Prix i 2005.
Jasmin Gabay – sangerinde med en række egne udgivelser, som korpige for bl.a. Patrick Dorgan, gæstesolist på Stig Rossens julekoncert, kendt fra DR’s Den Store Bagedyst og ikke mindst som influencer med +50000 følgere.
Dennis Flacheberg – guitarist og kapelmester med fingrene begravet dybt i den danske musikbranche. Han har bl.a spillet og indspillet med Hjalmer, Back to Back, Johnny Logan, Joey Moe, L.I.G.A og mange andre.
I Spiseriets bar kan der som altid købes øl, vin, sodavand, kaffe og te inden koncerten.
Lokation: Kulturen - salen i Kernen
Pris: 100 kr. pr. person
Bemærk, at du kan vælge at tilmelde dig julekoncert i AKF Fællesskabs-app eller via nedenstående billetlink.
Sted: Spiseriet i Kermen, Kirkebjerg Parkvej 15
Tid: Kl. 18
OBS: Fra d. 6. november 2023 er det som bilist kun muligt at køre ind på Kirkebjerg Parkvej og Kernen nordfra via Stationsparken (Retten i Glostrup). Cyklister og gående kan stadig passere på Kirkebjerg Parkvej i begge retninger. Omkørslen skyldes HOFOR’s anlægsarbejde på Kirkebjerg Parkvej. I start 2024 bliver det igen muligt for bilister at køre ad Kirkebjerg Parkvej i begge retninger
Location
Kulturen, KulturenDirections
Could not find route!