Foredrag: Jordens forhistoriske klimakatastrofer 01 OktoberOkt 2024 19:00 - 21:00Kulturen

Jordens forhistoriske klimakatastrofer ved geofysiker David Lundbek Egholm.

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange – fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie – hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?

Serien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet og en lang række lokale værter i Danmark, Færøerne, Grønland og Sydslesvig.

Forelæsere er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.

Foredragenes faglige niveau er højt – højere end man normalt oplever i f.eks.tv og radio – og som deltager bliver man kognitivt udfordret, men alle kan få udbytte af alle foredrag, uanset hvilke faglige forudsætninger man har.

De fleste af foredragene plejer hver aften at være udsolgt i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames – dvs. med op til 800 sæder booket i de fem auditorier.

Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.

Læs mere om foredragsrækken på ofn.au.dk.

Gratis entré. Tilmeld dig via nedenstående billetlink eller i appen AKF Fællesskab.
Sted: Kulturen i Kernen
Tid: Kl. 19-21
Drikkevarer kan købes i baren i Kernens café.

Location

Kulturen, Kulturen

Directions

Could not find route!

  • Schedule
  • Guests
  • Attendance
  • Forecast
  • Kommentarer

Weather data is currently not available for this location

Weather Report

Idag stec_replace_today_date

stec_replace_today_icon_div

stec_replace_current_summary_text

stec_replace_current_temp °stec_replace_current_temp_units

Wind stec_replace_current_wind stec_replace_current_wind_units stec_replace_current_wind_direction

Humidity stec_replace_current_humidity %

Feels like stec_replace_current_feels_like °stec_replace_current_temp_units

Forecast

Date

Weather

Temp

stec_replace_5days

Next 24 Hours

Powered by openweathermap.org