Lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet og professor i kernefysik Hans Otto Uldall Fynbo fra Aarhus Universitet vil fortælle om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik.

Mellem de to Verdenskrige – en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger – opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet – verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.

Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere – heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer – talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik – og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?

Serien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet og en lang række lokale værter i Danmark, Færøerne, Grønland og Sydslesvig.

Forelæsere er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.

Foredragenes faglige niveau er højt – højere end man normalt oplever i f.eks.tv og radio – og som deltager bliver man kognitivt udfordret, men alle kan få udbytte af alle foredrag, uanset hvilke faglige forudsætninger man har.

De fleste af foredragene plejer hver aften at være udsolgt i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames – dvs. med op til 800 sæder booket i de fem auditorier.

Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.

Læs mere om foredragsrækken på www.ofn.au.dk.

Gratis entré. Tilmeld dig via nedenstående billetlink eller i appen AKF Fællesskab.
Sted: Kulturen i Kernen
Tid: Kl. 19-21
Drikkevarer kan købes i baren i Spiseriet.