Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden ved Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet og ved Tokyo University of Marine Science and Technology.
Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.
De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.
Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.
På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.
Serien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet og en lang række lokale værter i Danmark, Færøerne, Grønland og Sydslesvig.
Forelæsere er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Foredragenes faglige niveau er højt – højere end man normalt oplever i f.eks.tv og radio – og som deltager bliver man kognitivt udfordret, men alle kan få udbytte af alle foredrag, uanset hvilke faglige forudsætninger man har.
De fleste af foredragene plejer hver aften at være udsolgt i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames – dvs. med op til 800 sæder booket i de fem auditorier.
Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Læs mere om foredragsrækken på ofn.au.dk.
Gratis entré. Tilmeld dig via nedenstående billetlink eller i appen AKF Fællesskab.
Sted: Kulturen i Kernen
Tid: Kl. 19-21
Drikkevarer kan købes i baren i Kernens café.
Location
Kulturen, KulturenDirections
Could not find route!
- Schedule
- Guests
- Attendance
- Forecast
- Kommentarer
Weather data is currently not available for this location
Weather Report
Idag stec_replace_today_date
stec_replace_current_summary_text
stec_replace_current_temp °stec_replace_current_temp_units
Wind stec_replace_current_wind stec_replace_current_wind_units stec_replace_current_wind_direction
Humidity stec_replace_current_humidity %
Feels like stec_replace_current_feels_like °stec_replace_current_temp_units
Forecast
Date
Weather
Temp
Next 24 Hours
Powered by openweathermap.org