I anledning af Forskningens Døgn får Kernen besøg af Mikkel Meyer Andersen, lektor ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet og adjungeret lektor ved Institut for Retsmedicin, Københavns Universitet.
DNA hjælper i opklaringen af mordsager og seksualforbrydelser - men ikke uden statistik! Dette foredrag forklarer, hvordan statistik bruges i retssager til at vurdere bevisers styrke og betydning.
Alle mennesker har en DNA-profil, og derfor kan DNA bruges som et "genetisk fingeraftryk" til opklaring (fx frikendelse) af mord og andre forbrydelser. DNA fra bare få celler (der ikke kan ses med det blotte øje) er nok til at lave en DNA-profil.
Hvis DNA-profilen fra den ukendte gerningsmand ikke stemmer overens med den mistænktes DNA-profil, kan den mistænkte udelukkes som gerningsmand. Når den mistænktes DNA-profil matcher med gerningsmandens, skal styrken af det bevis vurderes – for hverken fingeraftryk eller DNA-profiler er ”unikke”.
Det er her, statistik kommer ind i billedet. I dette foredrag forklarer Mikkel Meyer Andersen, hvordan statistik bruges til at tolke beviser i retssager, hvorfor DNA-beviser ikke må være det eneste bevismateriale, og hvorfor hverken almindelige fingeraftryk eller DNA-profiler er "unikke".
Mikkel Meyer Andersen er lektor ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet og adjungeret lektor ved Institut for Retsmedicin, Københavns Universitet. Han har siden 2010 forsket i statistiske metoder til brug i retsgenetik (altså genetik anvendt i retten, fx ved drabssager) i samarbejde med Retsgentisk Afdeling, Institut for Retsmedicin, Københavns Universitet. Mikkel har i samarbejde med kollegaer fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet og udlandet lavet metoder, der anvendes i retten. Mikkel har også selv været ekspertvidne i Norge i forbindelse med en drabssag i 2022.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere.
Arrangementet er gratis. Kaffe, the, vin og øl kan købes i Spiseriets bar.
Location
Kulturen, KulturenDirections
Could not find route!
- Schedule
- Guests
- Attendance
- Forecast
- Kommentarer
Weather data is currently not available for this location
Weather Report
Idag stec_replace_today_date
stec_replace_current_summary_text
stec_replace_current_temp °stec_replace_current_temp_units
Wind stec_replace_current_wind stec_replace_current_wind_units stec_replace_current_wind_direction
Humidity stec_replace_current_humidity %
Feels like stec_replace_current_feels_like °stec_replace_current_temp_units
Forecast
Date
Weather
Temp
Next 24 Hours
Powered by openweathermap.org